Adopter en kat
Det kan være en yderst givende oplevelse at redde en kat eller killing, men det er vigtigt at overveje mulighederne for at sikre, at du kan give dit nye kæledyr det rigtige hjem.
Fordele ved at adoptere en kat
Det at adoptere en kat kan være en yderst tilfredsstillende rejse af flere årsager, både praktiske og følelsesmæssige. Her er blot nogle få:
- Hvis du besøger et internat, har personalet et godt kendskab til hver enkelt kat og kan hjælpe dig med at finde det kæledyr, der passer bedst til dig.
- Normalt bliver internatkatte behandlet for parasitter, undersøgt af en dyrlæge og meget ofte steriliseret og vaccineret, før man får dem med hjem. Du bliver normalt bedt om et lille økonomisk bidrag, når du tager din kat med hjem
- Et internat vil altid vurdere din livsstil for at sikre, at den passer til kattens trivsel og behov, og vil kunne besvare eventuelle spørgsmål du måtte have
- Hvis du adopterer en voksen kat, er den måske allerede stueren
Udfordringer ved at adoptere en kat
Det at kende til udfordringerne ved at adoptere en kat fra starten kan hjælpe dig med at træffe din beslutning og støtte dig i den første tid som ejer af en ny kat:
- Hvis du vælger at adoptere en killing, vil den i starten være meget mere afhængig end en voksen kat og kan ikke være alene for længe
- Hvis du adopterer en killing skal du bruge tid på at gøre den stueren
- Hvis du adopterer en voksen kat, har den måske allerede tillagt sig dårlige vaner, der kan være vanskelige at ændre.
De bedste tips til adoption af en kat
Når du har taget din beslutning om at adoptere en kat, er der et par ting, du kan gøre, for at gøre processen nemmere for dig og dit nye kæledyr:
- Stil spørgsmål: Se, om internatet kender kattens alder og ved noget om, hvilket liv den har haft. Spørg, om den har det godt med at være alene, om der er noget, den er forsigtig med, og om dens normale adfærd. Spørg, hvordan den reagerer på børn og andre dyr samt forskellige miljøer, og om den er vant til at komme udenfor.
- Brug tid sammen med katten: Prøv at besøge katten flere gange, før du adopterer den, og brug lidt tid sammen, så den lærer dig at kende.
Når du tager din kat med hjem
Når du tager din kat med hjem, kan du prøve at gøre følgende, for at den langsomt kan vænne sig til familien og de nye omgivelser:
- Start med at holde den i ét rum – ideelt det rum, hvor kattebakken skal stå fremover – og lad den stille og roligt udforske sit nye hjem.
- Først når katten er faldet til, kan du efterhånden lade den møde de andre kæledyr, som bor i huset. Mens din kat er ved at falde til, kan du bytte legetøj eller andre genstande mellem det nye og de andre kæledyr, så de kan vænne sig til hinandens duft.
- Sørg for, at det er trygt for katten at være i huset. Fjern eventuelle giftige stoffer, placer et beskyttelsesgitter foran pejse eller brændeovne, og sørg for, at lågerne på affaldsspande og toiletter altid er lukkede.
- Katten skal blive indendørs i mindst fire uger efter ankomsten for at begrænse risikoen for, at den bliver væk.
- Find en velrenommeret dyrlæge, og lad vedkommende tjekke katten hurtigt muligt, inden den præsenteres for de andre kæledyr i huset. På den måde forebygger du eventuel smitte mellem dyrene.
Hvorfra skal du adoptere en kat
Der er flere muligheder, når du gerne vil have en kat, herunder:
- Dine venner, naboer eller bekendte har måske et kuld killinger, som de søger et nyt hjem til. I dette tilfælde har killingen sandsynligvis brug for at blive vaccineret og undersøgt af en dyrlæge.
- Internater: Der findes internater, som f.eks. hører ind under dyrebeskyttelsesorganisationer. Søg viden om de lokale internater, før du besøger dem.
- De lokale dyrlæger. Det er værd at spørge din lokale dyrlæge, da uønskede eller forladte katte og killinger ofte bliver afleveret der. Ellers kan de anbefale lokale internater, hvor de har killinger, der mangler et hjem.
Ved nøje at forberede din beslutning om at få en kat, optimerer du chancerne for at få en sund kat, der bliver glad for dig, og som du bliver glad for.
Relaterede artikler
Del denne side