Hvornår er en hund voksen?

Hvalpe og voksne hunde har meget forskellige behov med hensyn til foder og pleje – her kan du finde ud af præcis, hvornår din hvalp er voksen, og hvordan du støtter den, mens den vokser.
Adult Weimaraner standing on a beach playing with a Weimaraner puppy.

Din hvalp har sin egen unikke personlighed og sit eget unikke udseende – men den har også unikke ernæringsmæssige behov. Det som hvalpen har brug for i sit foder ændrer sig i takt med, at den bliver ældre, indtil den til sidst bliver en sund voksen hund. Men hvad er det helt præcist, som den har brug for, og hvornår er den officielt en "voksen hund"?

Hvornår bliver en hvalp en voksen hund?

I hvilken alder din hvalp bliver en voksen hund afhænger af dens race og størrelse. Alle hunderacer kategoriseres i fem størrelser: ekstra lille, lille, mellem, stor og ekstra stor. Din hvalp er voksen, når den bliver:

  • Ekstra lille race (4 kg): otte måneder
  • Lille race (5-10 kg): 10 måneder
  • Mellem race (11-25 kg): 12 måneder
  • Stor race (26-44 kg): 15 måneder
  • Ekstra stor race (45 kg og mere): 18 til 24 måneder

De forskellige klassifikationer af, hvornår din hvalp er en "voksen hund" skyldes længden af vækstfasen for racer af forskellig størrelse. Store og ekstra store hunde er meget længere om at blive voksne end mindre hunde, selvom de har en intens vækstspurt.

Hvad en hvalp har brug for i sit foder

En hvalps krop gennemgår store ændringer, når den vokser hurtigt, uanset størrelse eller race. Hvalpe har brug for mere kalcium i deres foder end voksen hunde, fordi det fremmer en god udvikling af deres skelet.

De har også brug for mere protein, fordi de hurtigt opbygger muskler og andet kropsvæv. Deres foder bør være mere energitæt end en fuldvoksen hunds, da de ikke kan spise så meget, men har brug for masser af energi til deres fysiske udvikling.

Adult Belgian Shepherd running on a sandy beach with a puppy.

Unikke problemer for hvalpe

I forbindelse med din hvalps foder og pleje skal du tage hensyn til to konkrete problemer, som rammer unge hunde langt hyppigere end voksne: Deres sarte fordøjelsessystem og nedsatte immunforsvar.

En hvalp har et svagere fordøjelsessystem end en voksen hund, især mens den vænnes fra mælk, og det kan let forstyrres af ændringer i omgivelserne eller af nyt foder. Hvalpe skal have et foder med den rette størrelse, form og struktur, så de nemt kan spise og fordøje det. Derved får de alle de næringsstoffer, som de har brug for, uden at de får dårlig mave.

Hvalpe på mellem fire og 12 uger befinder sig i en fase kaldet "immunitetshullet". Det er her, moderens immunitetsunderstøttelse, der gives gennem mælken, mindskes, selvom hvalpens eget naturlige forsvar er ikke fuldt udviklet. På dette tidspunkt er hvalpens foder en vigtig måde at hjælpe denne proces på vej og booste hvalpens immunitet gennem næringsstoffer som E-vitamin.

Skift fra hvalpe- til voksenfoder

Når din hvalp er udvokset, bør du lave en overgang til foder og pleje tilpasset en fuldt udvokset hunds behov.

Voksne hunde skal have to måltider om dagen, og foderet skal være ernæringsmæssigt afbalanceret for at give dem den energi, de har brug for, uden for meget fedt. Du kan skifte gradvist til en ny fodertype i løbet af en uge: Bland det nye foder med hvalpefoderet, og øg gradvist andelen af det nye foder, så din hund kan vænne sig til det.

Hvalpefoder

Skræddersyet ernæring til din hvalp

Forskellige formler, der hjælper din hvalp med at opbygge et naturligt immunforsvar, understøtte optimal vækst og udvikle fordøjelsessystemet.

Del denne side