Sådan introducerer du din hvalp for familiemedlemmer
I starten vil din hvalp tilpasse sig det nye miljø. Syn, lyde og lugte vil være ukendte, og det kan tage lidt tid for den at falde til. Selvom din hund allerede er fortrolig med dig, kan det at præsentere den for resten af familien være en anden sag, og du skal sørge for, at det er en rolig og behagelig situation for din hvalp.
Sådan præsenterer du din hvalp for familiemedlemmer
Måden din hvalp reagerer på nye mennesker på kan variere alt efter racen og det miljø, den voksede op i. Der er et par ting, du kan gøre for at gøre præsentationen så stressfri som muligt:
Introducer nye personer en efter en – Det at møde mange nye mennesker på én gang kan være skræmmende for en hvalp, så du skal give den mulighed for at vænne sig til en person ad gangen. Det er bedst for den.
Lad din hvalp nærme sig dig – I stedet for at du går hen til hvalpen for hurtigt eller sender den videre til andre personer, hvilket kan gøre den nervøs. Familiemedlemmerne skal sætte sig roligt ned og lade hvalpen komme til dem først.
Tal roligt – Sørg for, at familiemedlemmer kontrolerer deres glæde og bruger et roligt stemmeleje. Det vil skabe et fredeligt og rart miljø, og hjælper hvalpen til at føle sig godt tilpas.
Undgå at bruge foder – Undgå at fodre din hvalp som belønning for interaktion med nye mennesker. Nogle hunde fortsætter med at spise, selvom de føler sig utrygge, så selvom de kontakter mennesker, gavner den samlede oplevelse ikke deres følelsesmæssige trivsel.
Fremskynd ikke processen – Sørg for at give hvalpen tid til at lære hver ny person at kende. Hvis den får en god oplevelse, hjælper det, når den skal møde nye mennesker uden for hjemmet.
Vær opmærksom på din hunds kropssprog – Det er vigtigt at være opmærksom på tegn på angst hos din hvalp, f.eks. at den undgår øjenkontakt eller har halen mellem benene. I denne situation skal du tage hvalpen væk fra rummet og give den tid på egen hånd, så den ikke bliver overvældet.
Sådan introducerer du din hvalp for børn
For at sikre din hvalps trivsel er det vigtigt, at du gør dine børn opmærksomme på, at de skal være forsigtige med hvalpen. Børn skal lære at give hvalpen tid til at slappe af og sove, når den har brug for det, og ikke forstyrre hvalpen, når den hviler sig.
Børn skal ligesom voksne sætte sig ned og lade hvalpen komme til dem, første gang de mødes. Det er vigtigt, at al interaktion mellem børn og hvalpe overvåges for at sikre, at legen foregår stille og roligt, og at hvalpen ikke håndteres for hårdt.
Hvis du ikke har børn hjemme, er det en god idé at præsentere hvalpen for andre børn, du kender. Hvis din hvalp ikke interagerer med børn fra en ung alder, kan den udvikle angst, hvis den møder børn senere i livet.
Det er en gradvis proces at præsentere hvalpen for familiemedlemmer, og det er vigtigt, at det foregår i hvalpens tempo. Ved at præsentere hvalpen for nye mennesker kan du sikre, at den bliver selvsikker og forberedt på nye interaktioner og omgivelser som voksen.
Relaterede artikler
Skræddersyet ernæring til din hvalp
Forskellige formler, der hjælper din hvalp med at opbygge et naturligt immunforsvar, understøtte optimal vækst og udvikle fordøjelsessystemet.
Del denne side