Sådan træner du din hvalp

God adfærd og lydighed skal læres tidligt. Din hunds træningsprogram skal starte så tidligt som muligt i en alder, hvor din hvalp fra naturens hånd har en ekstra god indlæringsevne.
Puppy Labrador Retriever sitting outside and receiving a treat for the action

Indlæring af god adfærd og lydighed skal begynde tidligt. En hunds træningsprogram skal starte så tidligt som muligt, da hunde i en ung alder har en ekstra god indlæringsevne. Selv som hvalp bør din hund forstå livets grundlæggende regler, så den kan blive en selvsikker og stabil voksen hund og undgå nervøsitet, som kan føre til destruktiv adfærd.

Renlighedstræning af din hvalp

Din hvalp vil højst sandsynligt ikke være stueren, når du tager den med hjem, så der kan ske "uheld" i de første uger. Hvis en hvalp har et uheld i hjemmet, er det ofte fordi, den får for meget frihed for tidligt og derfor ikke er sikker på, hvor den skal tisse.

For at undgå denne situation er der flere ting, du kan gøre:

  • Sørg for, at din hvalp kun har adgang til det ene eller de to værelser i huset, hvor familien tilbringer mest tid
  • Anbring hvalpen i dens kasse/kurv, når du ikke har mulighed for at holde øje med den. Hvalpe er mindre tilbøjelige til at snavse deres soveområde til, da de opfatter det som deres trygge tilholdssted og derfor vil holde det rent
  • Indfør regelmæssige fodringstidspunkter. Dette giver dig mulighed for at overvåge hvalpen mere, da den ofte har brug for at blive luftet, lige efter den har spist
  • Det er vigtigt at belønne ønsket adfærd, så ros din hvalp, når den har tisset udenfor
  • For at sikre, at du kan rose den med det samme, er det en god idé at gå udenfor sammen med din hvalp
  • Du må aldrig straffe eller irettesætte en hvalp, der har haft et 'uheld'. I stedet bør du finde ud af, hvordan du forhindrer, at din hvalp nogensinde får behov for at tisse inde
  • Du bør ikke vente på, at din hvalp signalerer, at den gerne vil luftes. De fleste hvalpe lærer ikke at signalere deres behov, før de lærer at "holde sig" i huset. Luft hvalpen på regelmæssige tidspunkter

Luft hvalpen ofte og efter hvert måltid og hver lur, før sengetid, og så snart du står op om morgenen, så den vænner sig til rutinen. I begyndelsen bør du lufte hvalpen det samme sted hver gang, så den kan genkende sin egen lugt.

Hvis du bemærker, at din hvalp drejer rundt og rundt eller snuser til gulvet inden døre, er det et tegn på, at den skal forrette sin nødtørft. Hvis der sker et "uheld", skal du ikke skælde den ud, men i stedet desinficere stedet for at fjerne dens lugt. Du må ikke gøre rent, mens hvalpen er i rummet, og du må ikke bruge blegemiddel, da begge dele kan stimulere dens interesse.

Puppy dog sitting outdoors in grass offering its paw.

Lydighedstræning af hvalp

Hunde er flokdyr og har brug for et overhoved. Allerede fra starten har de brug for én person, der kan være deres lærer. Undlad at råbe, når du kalder på din hvalp – den er sensitiv over for variationer i din stemme og forstår godt forskellige toner, f.eks. korte og skarpe toner til kommandoer, glade toner til belønning og alvorlige toner til en irettesætte. Brug altid de samme ord til de samme ordrer.

Lær din hvalp at sidde

Brug en foderbelønning, hold foderet over hvalpens næse, og flyt den langsomt op og hen over hvalpens hoved. Når hvalpen følger foderet med hovedet, sætter den sig ned. Når din hund gør dette, skal du sige ordet "sit" sammen med handlingen.

Så snart dit kæledyr sidder ned, siger du "god sit" og giver det belønningen. Det er nødvendigt med mange gentagelser, før din hvalp lærer at forbinde belønningen med det at sidde. Start med tre korte træningssessioner på kun fem minutter om dagen, og forlæng sessionerne lidt efter lidt, efterhånden som din hvalp bliver ældre.

Lær din hvalp at lægge ned

Når du har lært din hund at sidde, kan du begynde at lære den kommandoen "dæk". Få den til at sidde først, og få den derefter til at ligge ned ved at holde belønningen, sænke den mellem forpoterne og trække den fremad (væk) på samme tid, mens du siger "dæk". Når den ligger ned, giver du den en belønning og masser af ros.

Valg af foderbelønning for træning af din hvalp

Vælg noget småt med lavt kalorieindhold, som din hvalp kan lide. En foderpille fra dens daglige portion kan bruges eller et ernæringsmæssigt supplement til træningen. Sørg for, at du inkluderer denne energiforsyning i beregningen af den daglige portion.

Hvis du har yderligere træningsambitioner, er hundetræningsklubber åbne for alle hvalpe ledsaget af deres ejere. Da lydighed er grundlaget for alt, hvad du vil gøre med din hvalp, vil en klub bekræfte den uddannelse, du giver den.

Hvalpefoder

Skræddersyet ernæring til din hvalp

Forskellige formler, der hjælper din hvalp med at opbygge et naturligt immunforsvar, understøtte optimal vækst og udvikle fordøjelsessystemet.

Del denne side