Nødvendige ting til din nye hvalp
Det er vigtigt, at du forbereder dig på ankomsten af din nye hvalp. Det er naturligvis vigtigt, at du vælger det rigtige foder, med der er også en række andre ting, du skal forberede, såsom et sted, hvor den kan spise og drikke, et sted, hvor den kan sove, og ting den kan lege med. Det kan være nyttigt at lave en tjekliste over vigtige ting, så du har alt, hvad du behøver, før din nye hvalp ankommer.
En seng til hvalpen
Din hvalp har brug for masser af tid til at hvile og sove, når den kommer, da det hjælper den med at vokse. Derfor er det vigtigt, at du giver den en behagelig seng eller kurv. Sengen skal placeres i et stille hjørne, hvor den har sin egen plads.
Det vil hjælpe hvalpen med at vænne sig til sit nye hjem og give den et sted, hvor den føler sig tryg nok til at falde i søvn. Vælg sengetøj, som er nemt at rengøre, men stadigvæk er trygt nok til at være behageligt, og du kan evt. tilføje en klud med moderens duft, så din hvalp lettere kan finde sig til rette.
Mad- og vandskåle til din hvalp
Holdbare mad- og vandskåle er vigtige, fordi, når din hvalp får tænder, vil den tygge på alt, hvad den kommer i nærheden af, hvilket kan være et problem, hvis du bruger plastskåle. Mad- og vandskåle af rustfrit stål anbefales, da de er mere hygiejniske og nemme at rengøre. De går heller ikke i stykker, som keramiske skåle gør.
Find et permanent sted til hvalpens skåle, der er stille og sikkert, så den kan spise det samme sted. Det er bedst at bruge en lille skål til mad og en større til vand.
Børste eller kam til pelspleje af din hvalp
Din hvalp skal have en specialiseret børste eller kam til pelspleje, for at dens pels kan holdes sund og pæn. Når du regelmæssigt plejer pelsen på din hvalp, vænner du den til at blive rørt og håndteret af mennesker, hvilket gør opgaven lettere for jer begge, når den bliver større og stærkere.
Der findes mange børster og gnubbere til pelspleje af hunde. Pelsplejeværktøj er designet til specifikke hårlængder, så det er vigtigt, at du vælger et, der passer til hvalpens pels.
Legetøj til din hvalp
En god måde at socialisere din hvalp på, og undgå, at den bider i møblerne, er at give den legetøj. Det er vigtigt, at du vælger legetøj, som passer til hvalpens størrelse. Legetøj bør være to gange så stort som hvalpens mund for at undgå risikoen for kvælning.
Gummilegetøj er normalt det mest holdbare, men bør kun købes fra pålidelige kæledyrsbutikker eller dyrlægeklinikker. Blødt legetøj kan gå i stykker, men visse typer er mere robust end andre. Blødt legetøj skal kunne maskinvaskes.
Det er vigtigt, at du aldrig lader din hvalp være alene med legetøj lavet af reb eller andet materiale, som den kan blive kvalt i, hvis den sluger det, eller som kan forårsage forstoppelse. Ben bør undgås, da de kan splintre og forårsage indre skader. Når din hvalps legetøj begynder at vise tegn på slid, bør du kassere det for at undgå ulykker.
Halsbånd og snore til hvalpe
Selvom din hvalp ikke skal længere væk end haven til at starte med, er det vigtigt, at den bruger halsbånd og snor, så den kan vænne sig til dem. Sørg for, at halsbåndet sidder stramt nok til, at det ikke kan glide over hvalpens hoved, og hæng et skilt i med dit navn og dit telefonnummer.
Hvis du har købt alle de grundlæggende ting på forhånd, er det nemmere for din hvalp at vænne sig til dem, når du får den med hjem.
Relaterede artikler
Skræddersyet ernæring til din hvalp
Forskellige formler, der hjælper din hvalp med at opbygge et naturligt immunforsvar, understøtte optimal vækst og udvikle fordøjelsessystemet.
Del denne side