10 giftige fødevarer, du ikke må give din hund

Fra avocadoskræller til macadamianødder, her er ti fødevarer, du bør undgå at give din hund, da de kan forårsage alvorlige helbredsproblemer.
Adult dog lying down in a kitchen.

Det er velkendt for mange hundeejere, at chokolade kan forårsage alvorlige problemer for hunde. Der er dog en række almindelige fødevarer, du sandsynligvis har i dit hjem, som kan forårsage alvorlige problemer for dit kæledyr. Der kan være andre madvarer og genstande i husholdningen, som du ikke bør give din hund, så kontakt din dyrlæge, før du giver din hund noget ud over dens normale foder.

Kunstige sødemidler

Xylitol er et kunstigt sødemiddel, der udvindes af løvtræ, og som findes i tyggegummi, sukkerfrit jordnøddesmør, tandpasta og andre produkter. Overdreven brug af xylitol kan give oppustethed, tarmluft og maveproblemer hos mennesker – men for hunde er xylitol giftigt. Det er vigtigt at holde produkter, som indeholder xylitol, væk fra steder, hvor din hund kan spise dem, selv ved et uheld.

Alkohol

I modsætning til mennesker kan hundens nyrer ikke forarbejde alkohol effektivt, hvilket kan give den problemer. Frisk, rent vand er altid bedst for din hund.

Avocadoer

Det er ikke avocadokødet, men stenen, skrællen og bladene, der kan skade din hund. Disse indeholder et stof kaldet persin, der blandt andet kan forårsage dårlig mave.

Koffein

Selvom koffein ikke er giftigt for hunde, har det samme virkning på dem som på mennesker – og fordi de er mere følsomme over for virkningen, kan det være meget ubehageligt for dem. Selv hvis din hund kun indtager en lille mængde koffein, kan den blive hyperaktiv eller begynde at ryste.

Chokolade

Det er veldokumenteret, at chokolade er meget giftigt for hunde. Det skyldes, at det indeholder theobromin, som er et stimulerende middel, der forstyrrer hundens stofskifte. Mørk chokolade og kogechokolade har et særligt høj indhold af theobromin, hvilket gør det endnu farligere for hunde. Afhængigt af den mængde, den har indtaget, kan en hund få dårlig mave, hjerteproblemer, anfald eller endda dø af chokolade.

Adult Airedale Terrier standing outdoors sniffing the ground.

Stegte og fede fødevarer

Ligesom stegte og fede fødevarer kan være dårlige for mennesker, kan de også være dårlige for hunde. Foder med højt fedtindhold kan give din hund dårlig mave og kan også være årsag til andre mave-tarm udfordringer hos nogle hunde. Desuden kan et regelmæssigt indtag af disse typer foder føre til fedme og relaterede sundhedsproblemer.

Hvidløg og løg

Mange mennesker laver ofte mad med løg og hvidløg, men for hunde er disse ingredienser giftige. Det er ligegyldigt, om de er kogte eller rå. Hvis din hund spiser hvidløg og løg, kan det skade de røde blodlegemer, og det kan føre til blodmangel.

Druer og rosiner

Disse frugter er meget sunde for mennesker, men er giftige for hunde. Druer og rosiner har en dramatisk effekt på din hunds sundhed, og kan føre til akut og pludselig nyresvigt.

Nødder

Selvom de kan virke sunde, skal du undgå at give din hund nødder af nogen art. Deres størrelse gør, at der er risiko for kvælning, og de har et højt indhold af fedt, hvilket kan give dårlig mave. Især har macadamianødder vist sig at være yderst giftige for hunde – selvom de normalt ikke fører til dødsfald, kan de betyde, at din hund ikke kan gå, kaster op, bliver sløv og får rysteture.

Mælk, fløde og ost

Når hunde bliver voksne, falder deres evne til at fordøje mejeriprodukter, da de mangler de nødvendige enzymer. Det betyder, at de kan udvise tegn på laktoseintolerans, hvis de spiser mælk, fløde eller ost, såsom opkast og en dårlig mave.

Hvis du tror, at din hund måske har spist noget, den ikke burde, er det vigtigt, at du omgående kontakter en dyrlæge. Du bør også opbevare disse giftige fødevarer uden for hundens rækkevidde for at sikre, at den kun spiser, det der er bedst for den.

Jack Russell Terrier adult standing in black and white on a white background

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din hunds sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Del denne side