Birma mor og killinger

Kattekillingers udvikling

I de første uger af din killings liv sker der mange forandringer. I ugerne efter fødslen vil din killing gennemgå en stor udvikling med hurtig fysisk vækst og bevægelse gennem flere udviklingsstadier. Som ejer skal du støtte din killings udvikling, trin for trin gennem denne vigtige og spændende tidlige periode og hjælpe den til at blive en sund voksen kat.

To små nyfødte Scottish Fold-killinger i hvidt tæppe

Forstå din killings vækststadier

Din lille killing vokser, og det er en tid, hvor I begge lærer en masse.

Din kats vækstrate afhænger af dens race, ernæring og miljø, for ikke at nævne dens individuelle genetik. Din kat betragtes som voksen efter 12 måneder, men afhængigt af dens race kan den fortsætte med at vokse (omend langsommere), indtil den er omkring 15 måneder gammel.

Killingers vægt og størrelse varierer naturligvis fra race til race (og fra killing til killing!). Tal med din dyrlæge ved en af de første konsultationer om, hvad du kan forvente med hensyn til din killings vægt og størrelse, eller se et størrelsesdiagram for katteracer.

Killing på en håndflade

De første uger efter fødslen

Ved fødslen er nyfødte killinger små og svage; faktisk så svage at de endnu ikke kan gå. De ledes af deres lugtesans og kravler hen til deres mor for at spise kort efter fødslen. Dette er vigtigt for killingernes sundhed: Colostrum (den første mælk, som indeholder en ekstra koncentreret blanding af immunitetsfremmende næringsstoffer), som de indtager, hjælper med at udvikle deres immunitet.

I løbet af de første tre dage udvikler den enkelte killing i et givet kuld hver især en præference for den diepat, den sutter på. Den holder de sig til, så længe de dier hos deres mor. Hvis killingerne af en eller anden grund ikke dier hos deres mor, har de behov for specialudviklet Babycat Milk i stedet for.

Din killings neonatale fase

I dagene efter fødslen har nyfødte killinger brug for et behageligt varmt (men ikke for varmt) miljø, da de ikke selv kan regulere deres kropstemperatur. De bruger det meste af deres tid (faktisk ca. 90 %) på at sove, men der er nogle milepæle, man skal være opmærksom på i killingernes første uger.

Killing der spiser af en skål

Din killing er fire uger gammel

Interesse for moderens faste føde er det første tegn på, at en killing er på vej ind i den (gradvise) fravænningsfase. Denne fase kan starte ved fire ugers alderen og vil normalt være afsluttet, når din killing er otte uger gammel.

I fravænningsfasen overgår killingerne fra kost, udelukkende bestående af mælk, til fast føde. Det er bedst at gøre dette gradvist, startende med vådt tørfoder, der blandes med varmt vand eller mælk. Dette er let at tygge med killingens bittesmå tænder og nemt at fordøje for den lille krop. Alternativt vil vådt foder med en mousse-kiignende konsistens hjælpe med at lette overgangen fra amning til fast mad.

Din dyrlæge kan give detaljerede råd om, hvilken type kattefoder du skal vælge, og hvordan du bedømmer den rette mængde til din killing. Når killingen er otte uger gammel, bør den være fravænnet og ikke længere drikke sin mors mælk. Den vil være klar til at bevæge sig (gradvist) mod energitæt kattefoder udviklet til dens race og udviklingsstadium.

British Shorthair-killing, der lærer at gå på en blød seng, hvidt sengetøj.

En intens vækstperiode

De første spæde uger flyver af sted, og fra den er to til fire måneder gammel, går din killing ind i en intens vækstfase. Dens energibehov er stadig stort i disse tidlige uger, og den har stadig brug for næsten dobbelt så meget som en voksen kat. Dette baner vejen for killingens mest intense vægtøgningsperiode, når den er fire til fem måneder gammel og vokser med omkring 100 g om ugen.

Tænder titter frem

Når killingen er fem til syv måneder gammel, får den tænder. Din killings 26 mælketænder skal gradvist erstattes af 30 voksentænder. Tyggelegetøj, der er specielt udviklet til killinger, der får tænder, kan hjælpe med at lindre ubehaget.

Veltilpas lille killing der sover på en seng derhjemme

Søvnmønstre

Killingens søvnmønster vil begynde at ligne en voksen kats. Den sover mellem 13 og 16 timer hver dag, afhængigt af dens race (den vokser stadig, og det i sig selv er trættende) og i sine vågne timer leger den med sine søskende.

Nærbillede af en 1 måned gammel marmorfarvet Bengal på hvidt pelsunderlag.

Hvornår er dit killing en voksen kat?

Når din killing er omkring 12 måneder (eller 15 måneder hvis den er en Maine Coon) betragtes den som en voksen kat og når sin fulde størrelse. Når du er opmærksom på de forskellige tidlige stadier, og hvad der kræves, kan du hjælpe din kat med at sikre, at den når voksenalderen sund og i trivsel.

Når din killing vokser sig stor og bliver en voksen kat, skal du sørge for at være opmærksom på dens skiftende behov på hvert udviklingstrin. Når alt kommer til alt, vil du gerne være den bedst mulige kæledyrsforælder for din kattekammerat.

Din killings skiftende behov

Efterhånden som din killing kommer ud af den intense vækstfase ændrer dens behov sig, og det gør dit ansvar som ejer også. Du bør holde øje med mange aspekter af killingens livsstil for at sikre dens fortsatte gode helbred og trivsel.

Det er vigtigt at katten fortsat får den korrekte kost i forhold til sin alder, race, aktivitetsniveau og om den steriliseres eller kastreres eller ej. Overvægtige katte risikerer at få helbredsproblemer.

Bevægelse er vigtig

Bevægelse er også en vigtig faktor i din killings sundhed—legeaktiviteter, herunder interaktivt legetøj til jagt eller kamp, er sjovt for både katte og mennesker, giver mental stimulering og hjælper med at holde katten i god fysisk form.

Nogle racer er mere legesyge end andre. Det kan du og din killing finde ud af sammen. Selv hvis din killing er til den roligere side, har den brug for masser af opmærksomhed og kærlighed fra sin ejer—sikke en fornøjelse for jer begge.

Socialisering og træning

Du bør også tænke på killingens socialisering og træning. En killing er måske mere selvstændig end en hvalp, men den er bestemt i stand til at lære (med en tålmodig og konsekvent tilgang) at reagere på sit navn og at leve fredeligt med de andre dyr og mennesker i sit hjem.

Din dyrlæge: din kats bedste ressource

Killinger og katte skal registreres hos en dyrlæges. Vælg en dyrlæge, du kan lide og stoler på i dit nabolag. Din kats dyrlæge kommer til at spille en stor rolle i dens liv—og i dit. Han eller hun vil være en pålidelig kilde til rådgivning, hvis du har spørgsmål om din killings kost, sundhed, trivsel og adfærd.

Du vil skulle holde styr på eventuelle vaccinationer og boostere, der undertiden er nødvendige for din killing eller kat.

Og glem ikke, at din killings dyrlægepleje vil hjælpe med at bane vejen for et godt helbred som voksen kat. Desuden vil det gøre besøgene hos dyrlægen nemmere igennem kattens liv, hvis den til det, fra den er lille. Regelmæssig kontrol er vigtig: En gang om året er et godt udgangspunkt, men efterhånden som din kat bliver ældre, vil den skulle til dyrlægen oftere for at sikre, at eventuelle sygdomme opdages tidligt og deres indvirkning minimeres.

Dyrlæge med en lille grå killing i armene på en dyrlægeklinik

Når din kat overgår fra killing til voksen kat, kan din dyrlæge rådgive dig om måder, hvorpå du kan beskytte dens helbred og trivsel, som omfatter alt fra:

  • Loppe- og flåtkontrol
  • Kastration eller sterilisation
  • Ormekur til killinger
  • Pelspleje til din killing
  • Etablering af en effektiv tandplejerutine
  • Vaccinationer der skal holdes ajour
  • Råd om foder til killinger og senere til katte for at sikre dit kæledyrs optimale ernæring— husk, at en afbalanceret kost er en af de vigtigste måder at beskytte din killings helbred på.

At få en killing er en spændende tid, hvor du ser dit nye kæledyr vokse og opdage verden. Som ejer er du ansvarlig for din killings sundhed og trivsel, men med den rette information om udvikling og forandringer lige ved hånden kan du sikre dig, at du passer godt på den fra starten—så den får mange sunde og glade år som en del af din familie.

Relaterede artikler

Hellig Birma – killing

Foder og ernæring til killinger

Killinger, der spiser af en madskål på gulvet

Hvornår skal man skifte fra killingefoder til voksenkattefoder?