Sådan hjælper du din killing med at holde sig i form
I løbet af det første år af din killings liv vokser den hurtigt og tager på i vægt, efterhånden som dens skelet og muskler udvikler sig. Det er dog vigtigt, at den tager den rigtige mængde vægt på, da fedme hos katte kan forårsage langvarige sundhedsproblemer.
Hvad har killinger brug for i deres foder?
En killings ernæringsmæssige behov er forskellige fra en voksen kats, da den kræver mere energi til sin voksende krop. I første omgang vil din killing få alt, hvad den har brug for, fra modermælken, og du vil se, at den stille og roligt tager på i vægt. Når du begynder at vænne din killing til fast foder, skal du vælge et foder, der giver den den rigtige blanding af vigtige næringsstoffer for at holde den sund.
Tekstur og lugt er vigtigere for en killing end smag, da den kun har 500 smagsløg i forhold til de 9.000, som mennesker har, så derfor skal du vælge et foder, der har den rigtige form og følelse til din killing. Giv din killing den anbefalede portion af foder hver dag. Server den i mindre måltider hele dagen, eller lad hele portionen stå fremme, så din killing selv kan regulere sit indtag. Frisk vand og et fredeligt område at spise i er to andre væsentlige ting.
Til forskel fra mennesker har killinger ikke brug for variation i deres kost, så undgå at give dem forskellig slags foder – herunder madrester, der ikke nødvendigvis giver dem de næringsstoffer, de har brug for, og kan bidrage til, at de tager på i vægt, samt opmuntre til dårlige madvaner, f.eks. tiggeri. Hvis det er nødvendigt at ændre deres foder, skal du gøre det gradvist, da fordøjelsessystemet vil have svært ved at klare pludselige ændringer i kosten.
Hvordan kan jeg styre min killings vægt?
Ud over at vælge et passende foder til din killing, kan du styre dens vægt ved at holde øje med den, især i de første 12 måneder. Før din killing begynder at spise fast mad, skal du veje den hver dag. Den bør hele tiden tage på i vægt, og hvis den ikke gør, skal du kontakte en dyrlæge for at se, om du skal supplere dens foder med killingemælk.
Fra omkring to måneder skal du veje din killing hver uge eller hver anden uge for at tjekke dens vækst – den største vægtstigning vil komme efter fire til fem måneder, hvor killinger i gennemsnit tager 100 g på om ugen.
Når din killing begynder at spise fast føde, bør du kontrollere, om den selv kan regulere sine spisevaner, eller om du skal hjælpe den. Katte spiser fra naturens hånd små portioner og vil spise 15 til 17 små måltider om dagen.
Sæt din killings dagsration ned, og observer dens adfærd. Hvis den spiser nogle enkelte mundfulde og vender tilbage i løbet af dagen, kan du fortsætte med at sætte hele dagsrationen frem på en gang. Hvis den har tilbøjelighed til at spise hele portionen, skal du dele den op i flere måltider over hele dagen for at undgå, at katten overspiser og begynder at tigge.
Du bør tage hensyn til killingens behov og livsstil, når du bestemmer dens fodringsrutine. Hvis din kat ikke går udenfor, eller hvis den er særligt inaktiv, vil dens energibehov være mindre end hos en kat, der er i stand til at strejfe omkring. Hvis din kat er blevet neutraliseret, er katten i risiko for at tage på i vægt, fordi dens energibehov falder efter neutalisationen, men appetitten kan øges, og sammen medfører det en øget fedt aflejring i kroppen.
Du kan undgå, at din kat kommer til at lide af fedme ved at lade din dyrlæge rådgive dig om, hvilken portionsstørrelse, der passer til kattens livsstil. Desuden bør du aktivere dit kæledyr – enten ved at lade det gå på opdagelse udenfor eller ved at lege med det indendørs.
Selvom der er en overhængende risiko for fedme hos katte, kan du undgå dette ved at tilpasse din kats føde og den måde, du fodrer den på, efter dens livsstil. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre dette, kan du få hjælp af en dyrlæge.
Skræddersyet ernæring til din killing
Ernæringsmæssige formler, der hjælper din killing med at opbygge et naturligt immunforsvar, understøtte en optimal vækst og udvikle fordøjelsessystemet.
Del denne side