Planter og mad, katte ikke kan tåle, eller som er giftige for dem

Se, hvilke almindelige fødevarer, planter og husholdningsartikler der er giftige for din kat – alt fra ærteblomster til rå æg.
Ageing cat lying down asleep on a cushion.

Din kats fysiologi betyder, at den er særligt sensitiv over for visse kemikalier og forbindelser. Katte kan ikke altid afgifte disse ordentligt i kroppen, hvilket kan medføre sygdom og endda dødsfald. Du kan bedre beskytte din kat mod sygdom og smerte, hvis du ved, hvilke giftige fødevarer og andre ting du skal holde væk fra katten.

Dette er ikke en udtømmende liste, så du skal sørge for at holde alt det, du er usikker omkring, væk fra din kat og ikke give den noget ud over det normale foder, medmindre du har drøftet det med en dyrlæge.

Medicin og kemikalier, der er giftige for katte

Din kat reagerer dårligt på specifikke forbindelser, der findes i husholdningsprodukter, herunder paracetamol, aspirin og ibuprofen. Rengøringsmidler med fenol – der typisk findes i toiletrens – og opløsningsmidler som mineralsk terpentin er også skadelige. Permethrin, der findes i visse typer insektgift, og etylenglycol (frostvæske) er også giftigt for katte. Sørg for at holde alle disse produkter væk fra din kat, og opbevar dem på et sted, som katten ikke nemt kan komme til.

Planter, der er giftige for katte

Mange gange vil din kat undlade at spise ting, som kan gøre den syg. Katte er meget sensitive over for bitre smage, og de fleste giftige stoffer har en bitter smag. Katte kan dog godt finde på at spise liljer og andre giftige planter.

Det er en god idé for en sikkerheds skyld at undgå visse planter, der er giftige for katte, i din have eller i dit hjem. Disse omfatter:

  • Mistelten, kristtjørn, efeu og julestjerne
  • Alpevioler, blåregn og rhododendron
  • Ærteblomster, javaæbler og liljer
Adult British Shorthair lying down indoors on a white rug next to a food bowl.

Giftige fødevarer, som du bør forhindre din kat i at spise

Nogle af de fødevarer, du sandsynligvis har i dit hjem, er ligeledes giftige for katte og kan forårsage forskellige symptomer lige fra kvalme til alvorlige organskader.

Som det er tilfældet med hunde, er chokolade også giftigt for katte på grund af indholdet af teobromin. Jo mørkere chokoladen er, jo mere teobromin indeholder den. Afhængig af hvor meget og hvilken type chokolade din kat har indtaget, kan den rammes af hjerterytmeforstyrrelser, rysten, anfald og endda dø.

Både løg og hvidløg skaber problemer i din kats krop, da de kan nedbryde de røde blodlegemer og medføre blodmangel. De kan også forårsage mave-tarm-problemer, der giver diarré. Vindruer og rosiner er ligeledes giftige og vil på længere sigt forårsage nyresvigt. Tidlige advarselstegn hos din kat er gentagen opkastning og hyperaktivitet.

Selvom proteiner er en vigtig del af din kats foder, kan visse former for proteiner være skadelige for dens sundhed. Hvis du giver din kat rå æg, risikerer du, at den får madforgiftning, men også at dens evne til at absorbere B-vitaminet biotin påvirkes, fordi æggehviden indeholder et protein, der kaldes avidin. Hvis din kat spiser store mængder lever, kan det forårsage vitamin A-forgiftning, der kan påvirke dens knogler og føre til knogleskørhed.

Du bør undgå at give dine kat madrester eller levninger fra dit måltid, da dette opmuntrer den til at tigge og desuden kan det medføre vægtøgning og skade dens fordøjelsessystem. Fedtholdige eller stegte fødevarer kan være for fede for din kat og kan give den diarré. Du bør ikke give din kat alkohol og koffein, da den virkning, som disse substanser har på et menneske, er mere alvorlig hos katte på grund af deres mindre størrelse og derfor kan det gøre alvorlig skade.

Selvom billedet af en kat, der drikker mælk af en underkop, er et almindeligt syn, øges din kats laktoseintolerans, efter den er blevet vænnet fra, og indtagelse af mælk kan føre til fordøjelsesbesvær og ubehag.

Hvis du mener, at din kat har spist noget, der er giftigt, skal du straks tale med din dyrlæge, der kan rådgive dig om den bedste fremgangsmåde – og sørg for at undgå forgiftning ved at holde giftige substanser, fødevarer eller planter væk fra dit kæledyr.

Hvis du er bekymret for din kats sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Find en dyrlæge

Hvis du er bekymret for din kats sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.

Del denne side