Urin inkontinens hos katte
Article
Efterhånden som din kat bliver ældre, lægger du måske mærke til nogle ændringer i dens adfærd, herunder om den stadig bruger sin kattebakke eller går udenfor for at forrette sin nødtørft. Inkontinens kan være et almindeligt problem blandt ældre katte. Det kan have flere årsager – og effektive håndteringer.
Hvad er symptomerne på inkontinens hos ældre katte?
Hvis din kat lider af inkontinens, har den svært ved at urinere og strinter muligvis under vandladningen. Eller måske ved den ikke, at den urinerer og efterlader spor af urin i huset. Den kan have diarré, hvilket er svært at kontrollere, eller holde op med at bruge sin kattebakke, som den plejer.
Hvad er årsagen til inkontinens hos ældre katte?
Der er en række forskellige årsager til inkontinens hos katte, og hver kræver specifik håndtering og støttende foranstaltninger. I kroppen hos ældre katte bliver de muskler, som er forbundet med vitale organer, svagere, og din kat får mindre kontrol over dem. Svagere muskler omkring urinvejskanalen eller tarmene kan forårsage inkontinens, da din kat ikke kan bruge dem effektivt til at holde sig eller lette sin nødtørft.
I visse tilfælde kan gigt også være årsag til inkontinens hos ældre katte. Hvis en ældre kat lider af slidgigt, kan det faktisk være smertefuldt at komme ind og ud af kattebakken. Derfor kan din kat vælge at urinere et andet sted, som er lettere tilgængeligt for den. I disse tilfælde er din ældre kat måske ikke inkontinent, så det er vigtigt, at du kontakter din dyrlæge for at få en korrekt diagnose.
Diabetes mellitus påvirker én ud af hver 200 katte med større hyppighed hos katte over syv år. To af symptomerne på diabetes er produktionen af store mænger urin og overdreven urinering, som kan give indtryk af, at katten lider af inkontinens. Hvis din kat er overvægtig, er den mere udsat for at udvikle diabetes. Hvis du oplever hyppig urinering af store mængder urin, samtidig med øget tørst og sult, skal du straks kontakte dyrlægen.
Ældre katte få kognitive funktionsnedsættelser medens de ældes. Det skønnes at forekomme hos mere end 80 % af katte i alderen 16-20 år. Kognitive funktionsnedsættelser viser sig i form af søvnløshed, angst, desorientering, og at katten glemmer, hvor dens ting er eller dens rutiner. Din kat kan vise symptomer på inkontinens, hvis den lider af kognitive funktionsnedsættelser, som at den glemmer, hvor kattebakken er.
Hvordan plejer jeg min inkontinente kat?
Det er vigtigt at besøge din dyrlæge, hvis du bemærker symptomer på inkontinens hos din ældre kat. Din dyrlæge kan finde årsagen og give din kat en passende støtte. Nogle af de håndteringer, som din dyrlæge kan anbefale, omfatter:
- Muskelstimulerende midler, som giver din kat større kontrol over urinvejsmusklerne
- Et tilpasset diætetisk foder, som i de nedre urinveje skaber et ugunstigt miljø for dannelse af krystaller og /eller sten (som kan forårsage smerte og ubehag)
- Et specifikt diætetisk foder, der opretholder en god fordøjelse og lindrer symptomer, f.eks. dårlig mave gennem den rette blanding af fibre, protein og pro- eller præbiotika
Måske vil du også foretage nogle justeringer rundt om i huset, så din ældre kat nemmere kan komme til at bruge kattebakken. For eksempel kan du skifte den ud med en kasse med lavere sider eller placere en kattebakke på hver etage i hjemmet for at gøre det nemmere for katten.
Selvom inkontinens hos din ældre kat kan være bekymrende og frustrerende, er det muligt at hjælpe den med at komme sig og støtte dens sundhed. Besøg din dyrlæge, hvis du har brug for yderligere hjælp og oplysninger.
Relaterede artikler
Find en dyrlæge
Hvis du er bekymret for din kats sundhed, skal du kontakte en dyrlæge for at få professionel rådgivning.
Del denne side