10 tips til en problemfri rejse med kat

Article

Hvis du skal rejse med din kat, skal du naturligvis bruge et godt transportbur. Men hvad skal du ellers tænke på for at transportere katten fra A til B, uden at den bliver stresset?
 
1. En forudsætning for en rolig og stressfri rejse er, at katten er vant til transportburet. Placer buret med en åben dør i stuen, og anbring et lille tæppe med kattens duft i det. Det skal helst stå permanent fremme, men ellers i god tid før rejsen.
 
2. Med ro, tålmodighed og belønning får du katten til at komme ind i buret, når det er tid til at rejse, uden at den bliver stresset. Eventuelt kan du mindst 30 minutter før afgang sprøjte syntetiske feromoner (en efterligning af den duft, som katten bruger til at markere sig med) på tæppet. Disse kan ofte købes i dyrehandler eller dyrlægeklinikker.
 
3. Hold transportburet så roligt som muligt, når du bærer det, så katten ikke bliver skræmt af bevægelser eller stød.

4. Reagér aldrig med vrede på kattens miaven, da dette blot gør den endnu mere ængstelig. Men du skal heller ikke ignorere det. Prøv at berolige katten ved at tale til den på en neutral og rolig måde.

5. Hvis du rejser i bil, bør transportburet fastgøres med sikkerhedssele eller klemmes fast mellem for- og bagsædet. På den måde kan buret ikke vælte, hvis du f.eks. bliver nødt til at bremse hårdt.

6. Undgå at lytte til høj musik i bilen.

7. Hvis du skal transportere katten på cykel, skal du først vænne den ordentligt til transportburet. Først derefter kan du begynde på følgende:

Fastgør transportburet ordentligt til bagagebæreren, og gå derefter med cyklen. Hvis katten er rolig, kan du prøve at cykle. Ignorér en normal miaven, men fortsæt ikke, hvis katten tydeligvis er bange. Gå i stedet et trin tilbage, indtil den har vænnet sig tilstrækkeligt til endnu et forsøg.

8. Katte er forskellige – nogle vil kunne holde sig i ro, mens andre bliver ængstelige over det, de ser. Vær opmærksom på, hvordan din kat opfører sig, og vend eventuelt åbningen mod dig.

9. Medbring altid noget, som katten kan tygge på, for at reducere eventuel stress og berolige den.

10. Forbered dig på, at katten kan blive køresyg eller få kvalme under turen eller måske tisser en smule. Medbring et ekstra tæppe, så transportburet kan holdes rent, hvis katten tisser i det.

 

Del denne side